Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
logo
Mobil menu

Skoleudviklingssamtale

 

Fra skoleåret 2022/23 skal kommunerne ikke længere udarbejde kvalitetsrapporter. Der skabes en ny ramme med skoleudviklingssamtaler mellem skolen og kommunen, der skal gennemføres minimum én gang årligt. Skoleudviklingssamtaler skal styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udvikling af skolen. Samtalerne skal desuden bidrage til at styrke evalueringskulturen som helhed og skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige udvikling og trivsel i folkeskolen.

 

Dialog og samarbejde, der styrker kvalitetsarbejdet lokalt

 

Skoleudviklingssamtalerne skal indgå som et element i et samarbejde mellem kommunen og skolen og i den løbende lokale dialog om skolens udvikling. Samtalerne skal pege fremad mod indsatser, der kan skabe udvikling og mulighed for forbedring på skolen.

Der er gode muligheder for at arbejde med indsatsområder, der styrker det lokale kvalitetsarbejde, når fokus er på dialog og samarbejde om relevante indsatser frem for fokus på afrapportering og skriftlig dokumentation.

 

 

Få formelle krav og stor grad af frihed til lokal tilrettelæggelse.  

 

Folkeskoleloven sætter rammen for skoleudviklingssamtalerne. Der er få formelle krav og dermed en høj grad af frihed lokal tilrettelæggelse af samtalerne. 

De lovgivningsmæssige rammer for skoleudviklingssamtaler er:

Kommunalbestyrelsen skal afholde en årlig skoleudviklingssamtale med skolens leder.

Skolelederen har initiativret til at beskrive de udviklings- og indsatsområder, samtalen skal fokusere på.

Kommunalbestyrelsen supplerer med samtaleemner med afsæt i den strategiske ramme for skolevæsenet.

Resultaterne fra de obligatoriske test og anden relevant viden inddrages i skoleudviklingssamtalen.

Samtalen skal følge op på tidligere skoleudviklingssamtaler.

Samtalen skal berøre status på eventuelle udviklingsplaner og handlingsplaner.

Skolen skal oplyse om evalueringer af undervisningens kvalitet på skolens hjemmeside.

 

 

Kilde:

https://www.uvm.dk/folkeskolen/test-evaluering-og-skoleudvikling/skoleudviklingssamtaler

 

Bemærk - referaterne fra skoleudviklingssamtalerne er ikke webtilgængelige. Ønsker du at få læst referaterne op, er du altid velkommen til at kontakte skolen, så vi kan være behjælpelige hermed.

Dokumenter

Referat januar 2024

Shape Created with Sketch.

Referat Maj 2023

Shape Created with Sketch.