Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
logo
Mobil menu

Værdiregelsæt

Vi tænder bål hver dag

Vi synes, børn er fantastiske, og skal vi vække deres motivation for læring og udvikling, må vi frembringe en gnist. For børn er bål, der skal tændes, og vi brænder for at tænde hver eneste dag. Vi bliver motiveret af børnenes kampe og begejstret, når kampene bliver til succeshistorier.

  • Vi gør hverdagen spændende og inddrager børnene og deres perspektiver
  • Vi er velforberedte
  • Vi møder altid børnene og hinanden med et smil og stræber efter hver dag at løfte hinanden
  • Vi roser børnene, når de lykkes
  • Vi sørger for at anerkende børnene for det, de kan på forskellige niveauer

 

Vi skaber en grøn tråd

Det forpligter at være geografisk placeret i hjertet afGlad barn! Naturens Rige, og derfor har vi en tydelig grøn tråd fra vuggestuen til skolen, hvor læring og udvikling i naturen er i højsædet. Udgangspunktet er det fagfaglige, men vi er bevidste om, at børn lærer forskelligt, og at udeskolen ikke bare er et alternativ, men et aktiv.

 

  • Vi arbejder med udeskole hver uge
  • Vi trækker naturen og nærmiljøet ind i undervisningen
  • De voksne inspirerer børnene til, hvad vi kan arbejde med udenfor
  • I vuggestuen grundlægges nysgerrighed på naturen. I børnehave udbygges med undersøgelse og nysgerrighed. I skolen arbejdes videre med læring i naturen.
  • Vi tager på tur
  • Vi får nye oplevelser og fælles minder
  • Vi benytter Naturbussen til at komme ud i kommunen
  • Udeskolen handler om at trække naturen og nærmiljøet ind i undervisningen
  • Børnene skal være klædt på til at komme ud i naturen

 

Vi opbygger omsorgsfulde relationer

Mellem hinanden, børnene og deres forældre. Relationen er den vigtigste grundsten til børns læring, og der er vi ekstremt dygtige. Vi kender hinanden så indgående, at vi oprigtigt interesserer os for hinanden og børnene. Vi har med skolens størrelse unikke muligheder for at skabe relationer, og der er kort fra bekymring til indsats, hvis behovet opstår.

Personalet

  • Vi spørger nysgerrigt ind til børnenes liv og interesser
  • Vi spiser sammen med børnene
  • Vi laver aktiviteter på tværs af vuggestue – børnehave – skole
  • Lærer børnene at håndtere konflikter på en god måde
  • Vi taler respektfuldt og ligeværdigt. Såvel elever, forældre, medarbejdere og ledelse kommunikerer med hinanden i en god tone og med gensidig respekt.

 

Vi dyrker forskelligheden

Vi er verdensmestre i at se det enkelteFlittige børn! barns individuelle hensyn. Selvom børnenes egne spor er vidt forskellige, har vi helt styr på deres faglige standpunkt, og vi kan rumme alle børn. Børnene suger fællesskabet og forskelligheden til sig – i naturen, på fodboldbanen og i klasserummene.

Forskelligheden er samtidig en styrke i vores gode og fagligt dygtige medarbejdergruppe, og vi får hinandens kompetencer til at blomstre.

Personalet:

  • Vi deltager i børnenes lege, og følger deres idéer, når det er muligt¨
  • Børnene får mulighed for at arbejde i forskellige lokaler og gruppestørrelser
  • Børnene får mulighed for at anvende forskellige hjælpemidler/ undervisningsmaterialer
  • Vi ser og forstår det enkelte barn og imødekommer dets behov
  • Tilretter aktiviteter og undervisning tilpasset børnenes forudsætninger
  • Udnytter hinandens kompetencer
  • Vi arbejder på at finde de bedste løsninger for det enkelte barn
  • Vi går foran med lige netop den, vi er
  • Vi anerkender og italesætter børnenes stærke sider
  • Vi er nysgerrige på alle børns adfærd

 

Vi sætter spor i børnene

Vi er med nærvær, omsorg og tryghed til for at skabe de bedst mulige rammer for børnene, der fra vuggestue til skole opbygger en robusthed uden lige. Vi skal ved at sætte mennesket før eleven sørge for at ruste dem bedst muligt til det foranderlige samfund, de efterfølgende bliver en del af.

Faster-Astrup Skole er beliggende på Birkevænget 31 i Astrup. Lige ved siden af skolen ligger børnehaven og vuggestuen. Skolen er desuden sammenbygget med Aktivitetshuset, der drives af paraplyorganisationen Aktiv Faster.

 

  • Vi arbejder med trygge og gode overgange mellem vuggestue, børnehave og skole/ SFO
  • Vi udnytter, at vi følger børnene i 12 år og dermed har et indgående kendskab til børnene og deres familieforhold
  • Vi sørger for at børnene ind i mellem møder modstand
  • Vi stiller krav til børnene
  • Vi støtter op om venskaber på tværs af alle børnegrupper