Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
logo
Mobil menu

Børnesporets Have

BØRNESPORETS HAVE er i tilknytning til Børnehaven og skolen. Her er det meningen, at børnene involveres i beplantning, dyrkning af grøntsager m.m. Hensigten er, at haven skal være et læringsrum for alle børn, hvor der er mulighed for læring på en ny og anderledes måde.
Det er desuden et tiltag, som meget gerne skal kunne engagere sognets beboer, så vi sammen får skabt et sted, som alle er velkomne til at benyttet og sætte sit præg på.

Børnesporets Have - en fremtidsfortælling om Børnesporets have

Det har lige regnet. Vandet fra græsset falder hen over snuden på mine gummistøvler. Pyt. Det er værre med mormor. Jeg kigger over på hendes åbne sandaler. Tæerne er pladdervåde, og hun har også fået lidt græs på dem. Bare hun nu ikke kommer i tanke om, at det er noget skidt med våde fødder.

- Kom, siger jeg, mens jeg lister min hånd ind i hendes og trækker hende ind i haven. Vi går hen forbi sommerfuglebuskene og rabarberne til den lange sorte række, hvor jeg sammen med resten af 1. klasse i sidste uge såede græskar.

- Hvad sagde jeg! De ER begyndt at spire, siger jeg og kigger triumferende op.

- Det er de da også, siger mormor.

- Men hvad er alt det andet grønne i rækken? spørger hun og peger.

- Det er vist bare ukrudt. Men det er fint nok. Det skal vi også bruge, siger jeg.

- Til hvad dog? spørger hun og smiler lidt.

- Bare til at kigge på. Så kan vi lære, hvad for noget forskelligt krudt, der findes, siger jeg.

- Ja, det kan selvfølgelig være meget godt at vide lidt om også, siger mormor.

- Hvad skal I så med græskarrene, når de er blevet store og skal høstes?

- Altså hvis de bliver rigtig store, så kan det være, vi kan vinde den der konkurrence om Danmarks største græskar. Og hvis de ikke bliver helt så store, så tror jeg, vi skal bruge dem til at bage kager af. Og til at skære uhyggelige ansigter i, når det bliver halloween, siger jeg, mens jeg prøver at komme i tanke om flere muligheder.

- Det lyder som en god idé, siger mormor.

- Og ved du hvad så? siger jeg.

- Nej

- Så kan vi også tage kernerne ud af dem og tørre dem og putte dem i jorden igen næste år. Det koster slet ingen penge. Er det ikke smart?

- Jo, det er da en rigtig god idé, siger mormor, mens vi begynder at gå lidt videre.

 

Vi kommer forbi komposttønderne og de tre store mistbænke med tomatplanter.

- Hold da op, hvor de gror godt, siger mormor og peger på de lange rækker af små røde tomater, der hænger fra planterne.

- Ja, der er også nogle gule tomater bagerst. Vidste du godt, at man kan få gule tomater? Spørger jeg og håber, at hun bliver bare en smule overrasket.

- Jeg har set nogle hos købmanden, men jeg har ikke tænkt på, at man selv kunne dyrke dem. I lærer da godt nok en masse her, siger hun.

- Ja. Og ved du hvad? Man kan godt have matematik her i haven. Og engelsk og sådan noget. Er det ikke smart?

- Jo, det er det godt nok. Det havde jeg aldrig selv fundet på, siger mormor, mens vi går.

 

Vi er ikke de eneste i haven. Der er noget, der banker og nogen, der snakker sammen. Det er nok nogle af drengene fra 3. klasse. De har i flere dage været i gang med at bygge fuglekasser og lave havespil henne i haveværkstedet.

De mødes efter skole og hamrer og saver.

Vi går hen forbi og siger hej. De har så travlt, at de ikke engang ser, at vi går forbi.

Ved siden af værkstedet er vandingsanlægget.

- Hvad er det? Spørger mormor.

- Det er der, vi får vand til haven, siger jeg.

- Hvordan virker det?

- Altså, der er egentlig ikke vand hernede i haven, men det skal vi jo bruge. Så 6. klasse har lavet det her i natur og teknik. Så bliver vandet samlet op fra taget på værkstedet, når det regner. De har lavet det sådan, at det løber herned og kan løbe videre ned til de store bed, forklarer jeg.

- Smart. Det må da have været svært at lave, siger mormor.

- Ja, men de har vist også fået lidt hjælp fra spejderne.

- Er haven ikke kun for skolen, da?

- Nej. Altså alle klasser har nogle planter hernede og laver forskellige ting i skolen. Men det er alligevel for alle, der har lyst til at være med, siger jeg.

- Du kan også være med, mormor. Du er så god til at lave marmelade. Vil du ikke hjælpe med det, når solbærrene og alle de andre bær bliver modne?

- Det kunne jeg vel godt. Hvis I mangler nogen, kan du jo sige til, siger hun.

Jeg nikker og hiver fat i hendes arm. Vi skal videre.

Jeg vil vise mormor det, jeg allerbedst kan lide.

Jordbærrene. Det kan være, vi er heldige at finde et par stykker, vi kan smage på.

I kanten af bedet ligger nogle grønne blomster med små rester af jordbær. Der er

faktisk mange, tænker jeg uroligt. Det er nok børnehaven, der har været på hyggetur i formiddags.

- Sikke mange flotte jordbærplanter I har her, siger mormor.

- Ja, og vi må godt smage lidt, hvis vi kan finde nogen, der er røde. Jeg kigger lige herovre, siger jeg og roder forsigtigt rundt med hænderne for at løfte bladene og se efter de lækre bær.

Vi leder begge to lidt, men nej. Der er ikke nogen, der er blevet helt klar efter børnehavens besøg. Æv også. Ellers kunne mormor og jeg lige have plukket en håndfuld og sat os på bænken i skyggen under det store kastanjetræ og smovset lidt.

- Vi må gå en tur herned en anden dag så, siger mormor.

- Ja, det skal vi, siger jeg.

- Så kan du også se bierne. De får et hus hernede i næste uge. Der bare kommer hele tiden noget nyt her!